Paa Visit hos Copenhagen Tweed Ride

Odense Tweed Rides Udenrigskorrespondent var til stede, da det første Tweed Ride nogensinde igaar løb af Stabelen i Kongens København.

Dagen begyndte med en behagelig Tur fra Nordsjælland med S-Banen – det er nu ganske belejligt fundet paa af Etaten, at man kan medbring sin Cykle i Toget!

Efter Morgen-Parade paa Trondhjems Plads nær Østerport Station gik turen paa Kryds & Tværs gennem Byens lørdagstravle Gader. Paa Kastellet forhindrede et Sammenrend af Redningspersoner og Brandfolk enhver god Idræt – man trak Cyklerne uden at kny!

Cyklisterne i Feltet maatte behændigt undvige Livgarden ved Kongens Have, hvor der efterfølgende blev hold Rast. Deltagerne spiste det medbragte Smørrebrød og drog styrkede og forfriskede ud i Trafikken.

Efter en dygtig Omgang Bygevejr gjordes der Ophold hos Cykelbanditten på Nørrebro, til Kaaring af Løbets flotteste Cykle.

Videre gik det henover Frederiksberg i strygende Tempo, indtil Løbet fandt sin Afslutning ved Vinstue 90. Da Betjæningen samme Sted diskede op med den vidt berømte Fadøl, kendte Taksigelserne ingen Ende!

Trods visse Startvanskeligheder og tvivlsomme Vejr-Forhold blev det et udmærket Arrangement! Deltagerne mødte frem i særdeles velsiddende Kostumer og holdt Stemningen højt Dagen igennem for at samle Penge ind til Kræftens Bekæmpelse – Helt i Aanden fra The London Tweed Run!

Link: Copenhagen Tweed Ride på Facebook


Tag Cloud

Svar

Log ind med:

For at kommentere kan du logge ind nedenfor